Backend udvikler til Luftfartsindustrien

Er du en ambitiøs backend-udvikler med en passion for innovative løsninger? Kunne du tænke dig at arbejde i en international virksomhed der producerer avanceret udstyr til lufthavne?
Vil du være med til at udvikle Vestergaard Companys IoT platform til dataopsamling, analyse og flådestyring verden over? Vi søger en backend-udvikler / arkitekt til at udvide vores internationale team. Dit primære arbejde vil bestå i design og videreudvikling af vores api-lag, micro-services og dertilhørende datamodeller driftet på Googles Cloud Platform. Du vil have mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier og være med til at præge vores udviklingsproces.

Vestergaard Company A/S – Vehicle Specialist - Equipment Manufacturer
Vestergaard Company er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af højteknologiske køretøjer til afisning og anden servicering af fly. Virksomheden har 312 medarbejdere og har – udover hovedsædet i Gevninge i Danmark – også kontorer/produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Finland og Tyskland. Virksomhedens produkter sætter standard for branchen med hensyn til bæredygtig udvikling, kvalitet og funktionalitet og afsættes til flyselskaber og lufthavne over hele verden. Vestergaard Company er en 60 år ’ung’ velkonsolideret familieejet virksomhed i vækst med et trygt og udviklende arbejdsmiljø, der fremmer kreativiteten. Vi skaber nye muligheder og forretningsområder i harmoni med miljø og omgivelser. Læs mere på www.vestergaardcompany.com

Om rollen
Du bliver en del af et stærkt team på 10 kollegaer i IT engineering, hvor du som backend-udvikler er ansvarlig for at designe og udvikle server-side komponenter til webapplikationer, mobilapplikationer eller andre softwareprodukter. Du arbejder tæt sammen med frontend-udviklere og andre interessenter for at sikre, at produktet er funktionelt, sikkert og skalerbart. Dine opgaver omfatter følgende
  • Designe og udvikle server-side komponenter til web- og mobilapplikationer
  • Skrive veldesignet, effektiv og skalerbar kode, der opfylder projekternes krav
  • Udvikle, implementere og teste
  • Sørge for, at applikationerne er sikrer, ved at implementere sikkerhedsforanstaltninger som godkendelse og autorisation, kryptering og validering af input
  • Overvåge og løse problemer med ydeevne og skalerbarhed.
  • Deltage i kodegennemgange og sikre, at koderne er vel dokumenteret, og overholder bedste praksis og kode standarder
  • Holde sig opdateret med nye tendenser og teknologier inden for backend-udvikling og anbefale forbedringer af udviklingsprocessen og værktøjer – vores nuværende værktøjer er Git, Bitbucket, Jira og Confluence.
Vi benytter følgende teknologi stack i backend:
  • Microservices skrevet i Golang
  • Kubernetes til at køre microservices
  • Linux (i containere) og evt. som udviklingsplatform
  • GCP (Google Cloud Platform) hvor alle services er hosted
  • GRPC APIs, kommunikation mellem microservices
  • PostgresSQL, primær DB
  • Redis til streaming & caching
  • Influx DB til timeseries data
  • Goland fra Jetbrains til Golang udvikling
Din Baggrund
Du har en solid teknisk baggrund som udvikler, derudover ser vi gerne: 
  • Erfaring med opbygning af softwarestruktur, kvalitetssikring og programmering
  • Bachelor, datamatiker - eller kandidatgrad i datalogi, software engineering eller et beslægtet felt
  • 5+ års erfaring med backend-udvikling
  • Færdigheder i et eller flere programmeringssprog
  • Stærk forståelse af databaser og erfaring med database teknologier
  • Evt. Erfaring med cloud-platforme (Google Cloud)
  • Du trives i et dynamisk team, hvor opgaverne er alsidige og spænder bredt.
  • Du har et agilt mindset og måske har du allerede stiftet bekendtskab med SCRUM
  • Du har lyst til at lære nyt og får tiden til det – herunder Golang
Da Vestergaard Companys produkter er komplekse og ofte kundespecifikke, er det vigtigt, at du kan arbejde og tænke selvstændig, samt at du forholder dig konstruktivt til opgaverne. Du har en struktureret, systematisk tilgang til dit arbejde samt stor datadisciplin. Du sætter en ære i god opfølgning, deltager aktivt og positivt i teamets udvikling, såvel som i dit eget arbejde. Som person er du inkluderende, omgængelig og hjælpsom. Du er omstillingsparat og kan håndtere, at der jævnligt sker ændringer – også i sidste øjeblik.

Virksomheden tilbyder dig
Du får stor mulighed for selv at bidrage til udviklingen i en vækstvirksomhed, hvor modning af forretningsgange og processer ofte kommer i spil. Det gælder inden for dit område men også i samspil med dine interessenter i en hverdag hvor der er en hands-on tilgang, med kort vej fra beslutning til handling. Vi sørger for et introduktionsforløb, hvor du vil komme rundt i forskellige produktionsafdelinger, samt blive oplært i hvordan vores eksisterende køretøjer er opbygget og fungerer. Gode muligheder for faglig udvikling. Spændende opgaver og projekter i en udviklende virksomhed. Dygtige kolleger i omgivelser, hvor teamånd og den enkelte medarbejders trivsel er en væsentlig del af virksomhedskulturen. Gode personalegoder som pension, sundhedsforsikring, frokostordning og overskudsdeling. Mulighed for hjemmearbejde hvis opgaver og funktion tillader dette. Sidst men ikke mindst et job i en virksomhed, der bidrager til den grønne omstilling.

Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Stillingen kan derfor potentielt blive besat før ansøgningsfristens udløb – vi venter dog gerne på den rigtige kandidat. BEMÆRK: Vi kan desværre ikke håndtere ansøgninger sendt pr. alm. mail. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Dorthe Majbrit Bonnicksen fra DeZignated ApS på telefon +45 2715 4303, som varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Vestergaard Company A/S.  Vi ser frem til at høre fra dig.  
 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Dorthe Majbrit Bonnicksen +45 27154303
DeZignated ApS
info@dezignated.dk
+45 2715 4303
New Corporate Community, Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S
CVR 40652663

DeZignated ApS Persondatapolitik