El-Tekniker

Brænder du for produktudvikling, og ønsker du sammen med det øvrige udviklingsteam at sikre Varimixer ’s fremtidige program af konkurrencedygtige produkter og teknologi, så er jobbet som El-tekniker ved Varimixer måske noget for dig?
Varimixer har travlt og søger en El-tekniker med stor teknologisk spændvidde og interesse for maskinbygning, til spændende opgaver indenfor udvikling og vedligeholdelse af røremaskiner. Du kan være uddannet ingeniør, automationsteknolog eller have anden relevant uddannelse og erfaring.

Om Varimixer A/S – STRONG AS A BEAR – Røremaskiner til professionelle, dansk design og kvalitet 

Varimixer A/S blev stiftet i 1915, og er i dag vokset til en verdensomspændende leverandør af planetrøremaskiner til primært levnedsmiddelbranchen. Navnet Varimixer kendes i selv de fjerneste egne af verden, og er forbundet med robusthed, stabilitet og innovation. Virksomheden er i dag blandt de førende indenfor sit felt, og kendt som en pålidelig og serviceminded leverandør af højkvalitetsprodukter produceret i Danmark. Varimixer A/S har egen produktion på adressen i Brøndby, og har 45 ansatte i Danmark.

Om rollen
Med reference til Technical Manager får du det tekniske ansvar for den el-faglige del af vores produkter. Derfor er det et krav, at du har indsigt i El teknisk konstruktion og udvikling. Jobbet omfatter projektering af nye maskiner, videreudvikling af eksisterende, dokumentation til produkterne, samt udvikling af nye produktområder, med samarbejde og styring af underleverandører. Erfaring med projektledelse er en fordel. Du skal have en praktisk tilgang til jobbet, men samtidig formå at analysere problemstillinger, og selvstændigt komme med forslag til forbedringer. Du skal kunne holde flere bolde i luften på samme tid, uden at miste overblik og samtidig få afsluttet opgaverne. Jobbet kræver, at du kan kommunikere og samarbejde ligeværdigt og motiverende internt i Teknisk afdeling, og på tværs af andre funktionsområder i huset. Du tilbydes en varieret hverdag i en virksomhed med lange traditioner, og et internationalt stærkt varemærke. Vores produktion/værksted er onsite. Du får derfor nemt mulighed for at afprøve og udfører opstillinger m.m. af dine løsninger. Der er tale om en specialiseret stilling, hvor du samtidig får en bred vifte af opgaver inden for det El-tekniske område.

Opgaver og ansvar
  • Projektering af styringer til nye maskiner, herunder specifikation og projektledelse af underleverandører
  • El teknisk videreudvikling af eksisterende maskiner
  • Dokumentation til nye maskiner og vedligeholdelse af eksisterende dokumentation
  • Udarbejdelse af EMC undersøgelser og løsninger
  • Husets specialist i el tekniske spørgsmål ved fejlsøgning, og anden el teknisk støtte til service- produktions- og kvalitetsområde
  • Vedligeholdelse og indarbejdelse af godkendelser
  • Skal kunne teste, afprøve og udfører opstillinger i vores produktion/værksted
  • 5-10 rejsedag/år kan forekomme
  • Tæt tværfaglig kontakt og samarbejde

Dine faglige og personlige kompetencer 
Du har erfaring fra en lignende stilling, og helst fra en ordreproducerende virksomhed. Du er El-Ingeniør, automationsteknolog eller har en anden el-tekniske relevant baggrund og erfaring. Du har god forståelse for produktudvikling og drift. Det er en fordel hvis du har kendskab til maskiner, maskinbygning og produktion, men først og fremmest har du afsættet som El-teknikker. Du skal have en praktisk tilgang til jobbet, men samtidig formå, at analysere problemstillinger, og selvstændigt komme med forslag til forbedringer. Du skal kunne holde flere bolde i luften på samme tid, uden at miste overblik og samtidig få afsluttet opgaverne. Som person har du lyst til at arbejde med andre, og besidder stærke organisatoriske og kommunikative evner. Derudover vægter vi:
  • Analytisk og systematisk sans
  • Du kan lide at have ”hands on” og samarbejde tæt med produktionen
  • Gode tværfaglige samarbejdsevner
  • Højt energiniveau
  • Du har sans for detaljer og løser opgaver med akkuratesse
  • Du mestrer mange bolde i luften, og har en høj stress tærskel
  • Høj selvjustits i relation til kvalitet
  • Dansk og engelsk i skrift og tale
  • MS Officepakken, PC Schematic, og evt. SAP
Vi sørger for, at du får et grundigt introforløb, særligt i vores produktion, så du får et godt kendskab til produkterne. Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og kort beslutningsproces. Vi arbejder i en flad organisationsstruktur som sikrer, at vi kender hinanden, virksomhedens mål og værdier. Ejerskab og ordentlighed er vigtige nøgleord i vores organisation, vi passer godt på hinanden og vores forretning. Kan du se dig selv i dette, så tøv ikke med at sende en ansøgning. Du får 4 kollegaer i teamet.

Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Stillingen kan derfor potentielt blive besat før ansøgningsfristens udløb – vi venter dog gerne på den rigtige kandidat. BEMÆRK: Vi kan desværre ikke håndtere ansøgninger sendt pr. alm. mail. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Dorthe Majbrit Bonnicksen fra DeZignated ApS på telefon +45 2715 4303, som varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Varimixer A/S. Vi ser frem til at høre fra dig.
Du kan læse mere om Varimixer A/S på https://varimixer.com/da/


 

Ansøg
Del i dit netværk
Frist:Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Dorthe Majbrit Bonnicksen +45 27154303
DeZignated ApS
info@dezignated.dk
+45 2715 4303
New Corporate Community, Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S
CVR 40652663

DeZignated ApS Persondatapolitik