Vil du være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø for bagageoperatører i lufthavne verden over?
Synes du, det er spændende at kunne følge effekten af dit arbejde fra design, til test, og til slutprodukt?
Hos os er det er kun din fantasi og kreativitet, som sætter grænser – vil du med på vores vækstrejse?
Power Stow A/S er markedsledende, og vores succes bygger på, at vi forbedrer os konstant, og at vi altid søger kundens behov. Vi har meget højt fokus på kvalitet, så dine projekter skal resultere i produkter, som skal virke hos kunderne. Du vil derfor blive inddraget i såvel udvikling af nye produkter som optimering af eksisterende løsninger. Du vil deltage i fælles udviklingsprojekter, men du vil også få ansvaret for dine egne projekter.
Om Power Stow A/SPower Stow A/S er en internationalt orienteret virksomhed inden for systemløsninger, der forbedrer arbejdsmiljø ved håndtering af flytbart gods og er markedsledende i branchen. Vi har indtil nu eksporteret vores løsninger til over 35 lande, hvor vores udstyr arbejder 24/7 i mere end 200 lufthavne. Power Stow A/S er dansk- og familiejet med domicil i Gadstrup, med datterselskaber i USA, Hong Kong, Kina, UK og Italien, og vi er i alt ca. 150 ansatte. Det er vores vision at gøre en positiv forskel og skabe en bedre hverdag for alle parter, der påvirkes af vores løsninger til omladning af store vareflow i lufthavne over hele verden. For Power Stow er det af central betydning, at vi allesammen har samme grundholdning til at være en del af virksomheden. Det er netop vores fælles værdier, der gør det muligt at nå vores mål og indfri virksomhedens mission og vision, samt skaber et godt arbejdsmiljø hos Power Stow A/S. Læs evt. mere om Power Stow og vores helt unikke produkter på
www.powerstow.comOm rollenSom maskiningeniør hos Power Stow A/S vil du være en del af et team som designer og udvikler nye produkter. Dette kan omfatte alt fra at identificere behov og krav til at skabe konceptuelle design, udføre tekniske beregninger, lave 3D-modellering, konstruere prototyper og foretage test og evaluering. Vi anvender CAD-software til at oprette detaljerede og præcise 3D-modeller af maskiner, komponenter og systemer. Ved hjælp af simulerings- og analyseværktøjer udføres der komplekse beregninger og simuleringer for at vurdere og forbedre forskellige aspekter af vores produkters ydeevne. Vi undersøger og evaluerer forskellige materialer og komponenter for at sikre, at de opfylder de krævede specifikationer og ydeevnekrav. Dette kan omfatte valg af egnet materiale til konstruktion, udvælgelse af de mest effektive systemer. Vi samarbejder tæt med produktionsteamet for at bygge prototyper af de designede produkter, og efterfølgende udføres omfattende tests og evalueringer for at verificere og validere ydeevne, holdbarhed, sikkerhed og andre relevante faktorer. Der er hele tiden fokus på at optimere og forbedre eksisterende maskiner og systemer både internt men også med input fra vores kunder.
Du får gode betingelser for at udvikle dig fagligt og personligt. Udviklingsafdelingen er placeret i naboejendommen til firmaets domicil i Gadstrup ved Roskilde. Her får du plads i nyindrettede lokaler, og der er eget værksted til prototypefremstilling og test. Du bliver en del af et fagligt dygtigt team, som består af 4 maskiningeniører, 2 softwareingeniører, 1 elektronikingeniør og 1 industritekniker, og du får derfor rigtig gode muligheder for sparring, videndeling og udveksling af ideer på tværs af faggrænser. Du vil referere til Power Stow’s Udviklingsdirektør, som også er virksomhedens stifter og ansvarlig for Udviklingsafdelingen.
Din baggrund
- Du er uddannet maskiningeniør
- Du er dygtig og selvkørende og kan sætte retningen inden for dit område, men du trives også med at være en del af et fagligt stærkt og internationalt hold
- Du er en teamplayer og nyder at sparre og vidensdele med dine kolleger
- Derudover er du innovativ, initiativrig samt detaljeorienteret, og du har masser af gå-på-mod
- Endelig har du humor og vil være en del af et hold, hvor vi alle tager ansvar og hjælper hinanden hver dag
- Du har erfaring med at konstruere i 3D CAD – og meget gerne SolidWorks
- Du kan let begå dig på engelsk i skrift og tale
Virksomheden tilbyder digDu får stor mulighed for selv at bidrage til udviklingen, i en virksomhed, hvor modning af arbejdsgange og processer er i gang. Det gælder inden for dit område men også i fællesskab med andre afdelinger. Vi tilbyder dig til gengæld en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og kort beslutningsproces. Vi arbejder med en flad organisationsstruktur, som sikrer, at vi kender hinanden og virksomhedens mål og værdier. Du får dygtige kollegaer, en god teamånd og fokus på den enkelte medarbejders trivsel. Personalegoder som sundhedsforsikring, frokostordning og diverse sociale arrangementer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Ansøgning og kontaktEr du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Stillingen kan derfor potentielt blive besat før ansøgningsfristens udløb – vi venter dog gerne på den rigtige kandidat. BEMÆRK: Vi kan desværre ikke håndtere ansøgninger sendt pr. alm. mail. Skulle du have spørgsmål til stillingen kan du kontakte Dorthe Majbrit Bonnicksen fra DeZignated ApS på telefon +45 2715 4303, som varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Power Stow A/S. Vi ser frem til at høre fra dig.