Revisorer – til hjertet af København - ”Vi søger flere revisorer med større og mindre erfaring”

Drømmer du om, at der virkelig sker en udvikling i din rolle som revisor, er du parat til at favne en portefølje og komme helt tæt på forretningerne? Ønsker du udfordringer og udvikling, og ser du dig selv som den ”trusted advisor” som vores klienter efterspørger? Så synes vi, du skal læse videre, vi leder efter DIG som søger øget selvstændighed og som vil bidrage professionelt til vores fortsatte vækstrejse og videre udvikling af vores dygtige team. Vores team glæder sig til at byde dig velkommen ombord.

Grant Thornton - ”Revision og rådgivning er to sider af samme sag"
For os hos Grant Thornton er revision og rådgivning to sider af samme sag. Vi hjælper virksomheder med at frigøre deres potentiale for vækst, ved at give meningsfuld, fremadrettet rådgivning inden for revision, regnskab og skat. Proaktive teams, ledet af partnere i en flad organisationsstruktur, som bruger deres indsigt og erfaring til at forstå og formidle komplekse problemstillinger og hjælpe med at finde de optimale løsninger.

Vi går højt op i at blive anbefalet af andre, for det, at andre anbefaler os, er den ultimative test på, om vi er dygtige revisorer og rådgivere. Det er sådan mange af vores kunder kommet til os. Vi er pt ca. 270 kompetente og engagerede medarbejdere, hvilket er en ideel størrelse. Store nok til at vi kan løse alle nationale og internationale opgaver - men ikke større end at vores kunder er sikret personlig rådgivning og faste kontaktpersoner.

Vores medlemskab af Grant Thorntons internationale netværk giver os adgang til globale ressourcer og metoder, til gavn for vores kunder. Vi prioriterer derfor en sund balance mellem arbejde og privatliv, samt et godt socialt miljø på arbejdspladsen. Vi lægger vægt på, at opgaverne løses på rette niveau, så du oplever at have spændende og varierende arbejdsopgaver gennem hele dit karriereforløb hos os. Omgangstonen er uformel og direkte. Det er vigtigt, at der er en god stemning på arbejdspladsen. Det betyder glade medarbejdere, glade kunder og en attraktiv arbejdsplads, som vi alle kan være glade for og stolte af. Vi ønsker at skabe et miljø, der giver den enkelte medarbejder mulighed for involvering og med­ind­fly­delse, og vi møder hinanden og vores kunder i øjenhøjde. Det betyder, at vi har øje for den enkeltes per­son­lige og faglige udvikling og hver enkelt kundes behov. Vi forventer til gengæld villighed og engagement til personlig og faglig udvikling. Hos os er der muligheder for den enkelte - hvad enten du ønsker at videreuddanne dig, eller blive dygtigere på samme niveau. Det er dig, din vilje, din motivation, dine ambitioner og dit engagement, der er med til at styrke Grant Thornton fremadrettet. Du kan læse mere her https://www.grantthornton.dk/

Om rollen og opgaverne
 ”Vores fokusområder er revision, økonomisk -og skattemæssig rådgivning til især ejer-ledet virksomheder i SMV-segmentet. Vi leverer skræddersyede løsninger tilpasset den enkelte kunde og er i alle vores relationer drevet af det personlige engagement”

Til vores afdeling i København – tæt på Østerport Station – søger vi revisorer, der i tæt samarbejde med partner og i dialog med kunde og team, skal du være med til at løse vores kunders behov. Opgaverne som du bliver ansvarlig for, er afhængig af dit kompetence- og erfaringsniveau, men hovedvægten af opgaverne er revision og regnskab med rådgivning – herunder omstruktureringer, generationsskifter, køb/salg, optimering af processer m.v. - for mellemstore ejer-ledet selskaber og koncerner inden for brancherne ejendoms- og byggesektor, handel og produktion, liberale erhverv m.fl. Du skal være god til at uddelegere og bevare overblikket, samtidig med at du er ansvarsfuld, målrettet og ambitiøs på dine egne, kollegers, kunders og GT’s vegne.

Dine faglige og personlige kompetencer – solid revisionsforståelse – og et kommercielt mindset
  • Vi lægger vægt på, at du har minimum 2-7 års erfaring fra en lignende rolle – revision, regnskab og skat
  • Cand. Merc. Aud, HD (R) eller andet tilsvarende teoretisk baggrund
  • Analytisk tankegang med strategisk og kommerciel forståelse
  • Stærke kvantitative og problemløsende færdigheder
  • Struktureret tilgang til opgaver
  • Dansk og engelsk i skrift og tale
  • Struktureret og selvkørende med evnen til at overskue mange samtidige problemstillinger
  • Evner at arbejde såvel detaljeret som hands-on og samtidigt bevare overblik med fokus på deadlines og kvalitetskrav
  • Trives med mange alsidige arbejdsopgaver og bidrager til en positiv og konstruktiv stemning
  • Du har erfaring med at fungere som bindeled på tværs af organisationen
  • Du er system stærk, datadreven, procesorienteret 
  • Stærke IT-kompetencer med forståelse for det samlede system og delelementernes sammenhæng  
  • Du har et mindset, der siger ”kvalitet, sikkerhed og rettidig omhu” 
  • Du er ærlig, direkte og har gennemslagskraft til at skabe forandring gennem din approach 
  • Du har en relationsskabende adfærd 
  • Du har erfaring med at understøtte overordnede mål og handlingsplaner 
  • Du er proaktiv, systematisk og har en praktisk problemløsningsadfærd baseret på fakta 
  • Du er god til at spotte forbedringsområder og implementere forbedringer 
Vi tilbyder til gengæld en spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udvikle sig og komme helt tæt på klienterne og beslutningsprocesserne. Vores kultur er ofte kendetegnet ved at der er kort fra beslutning til handling. Selvom vi har et til tider travlt miljø, har vi fokus på det gode samarbejde ofte krydret med en god portion humor.
Vi tilbyder en lønpakke efter kvalifikationer, sundhedsordning og en lækker frokostordning. Vi holder også nogle fantastiske events og fester.
 
Ansøgning og kontakt 
Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Bemærk at vi ikke modtager ansøgning, CV og lignende via mail, LinkedIn eller andre medier. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte
Dorthe Majbrit Bonnicksen fra DeZignated ApS på telefon +45 27154303 som varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Grant Thornton. Vi ser frem til at høre fra dig.  


 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Dorthe Majbrit Bonnicksen +45 27154303
DeZignated ApS
info@dezignated.dk
+45 2715 4303
New Corporate Community, Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S
CVR 40652663

DeZignated ApS Persondatapolitik