Vil du være med til at udvikle PLC og HMI-software til vores avancerede afisningsbiler, samt andre køretøjer der bruges i lufthavne over hele verden?Køretøjerne bygges og testes i Gevninge lidt uden for Roskilde, hvor firmaets hovedkvarter ligger, og som også vil være din faste arbejdsplads. Vestergaard Company har fuld fokus på udviklingen til fremtidens grønne lufthavne, vi tager ansvar og investere kraftigt i grønne tiltag til nedbringelsen af CO2 både i produktporteføljen og i vores egen hverdag. Som PLC Programmør / Software udvikler er du i tæt berøring med vores produktion, udvikling og produktprogram både i forståelsen og tilblivelsen af produkterne, men sandelig også når du skal teste dine løsninger af. Vi vil love dig en varieret og spændende hverdag med masser af projekter og udvikling som kan stimulere dine kompetencer og faglighed inden for mange forskellige teknologier.
Om Vestergaard CompanyVestergaard Company er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af højteknologiske køretøjer til afisning og anden servicering af fly. Virksomheden har 312 medarbejdere og har - udover hovedsædet i Gevninge i Danmark - også kontorer/produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Finland og Tyskland. Virksomhedens produkter sætter standard for branchen med hensyn til bæredygtig udvikling, kvalitet og funktionalitet og afsættes til flyselskaber og lufthavne over hele verden. Vestergaard Company er en 60 år ’ung’ velkonsolideret familieejet virksomhed i vækst med et trygt og udviklende arbejdsmiljø, der fremmer kreativiteten. Vi skaber nye muligheder og forretningsområder i harmoni med miljø og omgivelser. Læs mere på www.vestergaardcompany.com
Om rollenVestergaard Company søger en stærk kompetence, med gode samarbejdsevner. I rollen som PLC programmør i Electrical Engineering er formålet med stillingen at udvikle elektriske oplæg og software til både projekter, produkter og serviceopgaver. Derudover også bistå med håndtering af test, rapportering og service. Da vores udstyr er designet til lang og pålidelig drift, er det vigtigt at du er omstillingsparat og villig til at sætte dig ind i forskellige programmeringssprog og systemer. Reference til IT-manager.
Hos Vestergaard Company A/S vil du få følgende opgaver
- Programmere og udvikle automationsløsninger til vores egenudviklede køretøjer
- Deltage i test og kundetilpasning af køretøjerne i samarbejde med indkøringsafdelingen og andre afdelinger
- Udviklingsopgaver i forbindelse med, at vi er i fuld gang med at udvikle helt nye elektriske køretøjer samt nye funktioner på køretøjerne i den eksisterende portefølje
- Det forventes, at du skal følge med i den nyeste udvikling og metoder inden for programmering og industriel automation, specielt inden for automotive-sektoren
- Software til eftermarked i samarbejde med Customer Service og Project Engineering
- Du vil få mulighed for at afprøve dine programmer på større og mindre testopstillinger, foruden at vi har en decideret forsøgsafdeling, hvor nye prototyper bliver samlet og testet
- Du vil blive en del af Electrical Engineering, hvor vi pt. er 14 medarbejdere, der arbejder med automationssoftware, elektrisk design, samt tegner elektriske/hydrauliske diagrammer
- Udarbejdelse af intern og ekstern dokumentation, samt tekniske informationer
- Teknisk support til interne afdelinger
- Teknisk kundesupport
- Udvikling og tilpasning af styresystemer til eftermarked i samarbejde med Customer service
Du har en solid teknisk baggrund med følgende faglige kvalifikationer og personlige egenskaber
- Du har formentlig erfaring med enten PLC/HMI-programmering, robotprogrammering, eller applikationsudvikling, og du er villig til at blive omskolet til at skulle programmere i CODESYS, hvor vi anvender flere af de gængse programmeringssprog
- Du er formentlig automationsteknolog, ingeniør eller datalog.
- Gerne eksisterende erfaring med at programmere i CODESYS eller beslægtede systemer som TwinCAT eller e!COCKPIT
- Gerne kendskab til PLC hardware, proces instrumentering, samt OPC, ethernet og CANbus-kommunikation
- Fornuftige dansk- og engelskkundskaber både skriftligt og mundtligt.
- Fleksibelt indstillet og med godt humør
- Samarbejdende og inddragende
Da Vestergaard Companys produkter er komplekse og ofte kundespecifikke, er det vigtigt, at du kan arbejde og tænke selvstændig, samt at du forholder dig konstruktivt til opgaverne. Du har en struktureret, systematisk tilgang til dit arbejde med stor datadisciplin. Du sætter en ære i god opfølgning, deltager aktivt og positivt i teamets udvikling, såvel som i dit eget arbejde. Som person er du inkluderende, omgængelig og hjælpsom, trives med korte deadlines, samtidig er du omstillingsparat og kan håndtere, at der jævnligt sker ændringer – også i sidste øjeblik. Du vil blive grundigt introduceret til vores produkter, og du må forvente en stejl læringskurve.
Virksomheden tilbyder dig
- Introduktionsforløb, hvor du vil komme rundt i forskellige produktionsafdelinger, samt blive oplært i hvordan vores eksisterende køretøjer er opbygget og fungerer.
- Gode muligheder for faglig udvikling.
- Spændende opgaver og projekter i en udviklende virksomhed.
- Personlig udvikling i en international virksomhed med avanceret udstyr til lufthavne.
- Dygtige kolleger i omgivelser, hvor teamånd og den enkelte medarbejders trivsel er en væsentlig del af virksomhedskulturen.
- Gode personalegoder som pension, sundhedsforsikring, frokostordning og overskudsdeling.
- Mulighed for hjemmearbejde når opgaver og funktion tillader dette.
- Job i en virksomhed, der bidrager til den grønne omstilling.
Vi tilbyder en meget selvstændig og vigtig rolle i en produktions- og udviklingsvirksomhed der består af i alt 319 medarbejdere. Du har stor mulighed for selv at bidrage til udviklingen i en virksomhed, hvor modning af arbejdsgange og processer ofte kommer i spil. Det gælder inden for dit område men også i fællesskab med andre afdelinger. Vi tilbyder dig til gengæld en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og kort beslutningsproces. Vi arbejder med en flad organisationsstruktur, som sikrer, at vi kender hinanden, virksomhedens mål og værdier. Humor og ordentlighed er vigtige nøgleord i vores organisation, vi passer godt på hinanden og vores forretning. Du får dygtige kolleger i omgivelser, hvor teamånd og den enkelte medarbejders trivsel er en væsentlig del af virksomhedskulturen. Gode personalegoder som pension, sundhedsforsikring, betalt frokostordning samt overskudsdeling. Mulighed for hjemmearbejde hvis opgaver og funktion tillader dette. Du får et job i en virksomhed, der bidrager til den grønne omstilling i branchen. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, kulturel baggrund eller handicap. Kan du se dig selv i det, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Ansøgning og kontaktEr du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Stillingen kan derfor potentielt blive besat før ansøgningsfristens udløb – vi venter dog gerne på den rigtige kandidat. BEMÆRK: Vi kan desværre ikke håndtere ansøgninger sendt pr. alm. mail. Skulle du have spørgsmål til stillingen kan du kontakte Dorthe Majbrit Bonnicksen fra DeZignated ApS på telefon +45 2715 4303, som varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Vestergaard Company A/S. Vi ser frem til at høre fra dig.