Trives du med at arbejde i et lille dynamisk team, der udvikler pakker til ROS-miljøer ved hjælp af avanceret teknologi?
På grund af en stigende efterspørgsel, samt strengere krav fra industristandarder, udvikler Ground Support Equipment (GSE)-producenten Power Stow A/S systemer, der beskytter fly mod GSE-kollisioner. Power Stow A/S leverer det bedste udstyr og support til lufthavne gennem dybtgående kendskab til vores kunders forretning, og vi leverer stor effektivitet og bedre arbejdsmiljøer til lufthavnsindustrien, hvor vi håndterer både bagage og fragt på fly.
Om Power Stow A/SPower Stow A/S er en internationalt orienteret virksomhed inden for systemløsninger, der forbedrer arbejdsmiljø ved håndtering af flytbart gods og er markedsledende i branchen. Vi har indtil nu eksporteret vores løsninger til over 35 lande, hvor vores udstyr arbejder 24/7 i mere end 200 lufthavne. Power Stow A/S er dansk- og familiejet med domicil i Gadstrup, med datterselskaber i USA, Hong Kong, Kina, UK og Italien, og vi er i alt ca. 150 ansatte. Det er vores vision at gøre en positiv forskel og skabe en bedre hverdag for alle parter, der påvirkes af vores løsninger til omladning af store vareflow i lufthavne over hele verden. For Power Stow er det af central betydning, at vi allesammen har samme grundholdning til at være en del af virksomheden. Det er netop vores fælles værdier, der gør det muligt at nå vores mål og indfri virksomhedens mission og vision, samt skaber et godt arbejdsmiljø hos Power Stow A/S. Læs evt. mere om Power Stow på
www.powerstow.comOm rollenSom software engineer vil du spille en vigtig rolle i R&D-afdelingen, der bidrager til implementeringen af assisted docking system-projektet – i samarbejde med et team af dedikerede software-, el- og maskiningeniører, ledet af founder og ejeren af virksomheden. En stor del af din tid vil blive dedikeret til udvikling og programmering. Resultaterne af din udvikling vil blive set med det samme gennem test i R&D-laboratoriet, indtil systemet er klar til at blive sat i produktion. Du vil kunne påvirke brugen af værktøjer og programmer ud fra din ekspertviden inden for dette område.
Din profil - samt nødvendige færdigheder og erfaring
- Kandidat- eller ph.d.-uddannelse i robotteknologi, datalogi eller lignende
- 2+ års erfaring indenfor autonom eller robotsoftware
- Erfaring med open source robotik/vision biblioteker (PCL/OpenCV)
- Kendskab til robotoperativsystemer (ROS) og robotsensorer (LiDAR, 3D-kameraer etc.)
- Komfortabelt i brugen af Linux-baserede indlejrede systemer
- Stærke C++ færdigheder (+2 år)
- Erfaren med at bruge git
Det vil være en fordel, hvis du har følgende kompetencer
- Integrationsforståelse fra robotsoftware til hardware
- Dokumenteret track record i design og test af robotsystemer
- Fremragende forståelse af datastrukturer og algoritmer
- Erfaring med kommunikationsprotokoller (CAN, TCP/IP)
Som person er du målrettet, meget selvmotiveret og en teamplayer, og du er drevet af udfordringen med at være first mover inden for Power Stows branche. Du bliver en del af et innovativt R&D-team, der fokuserer på løsninger i stedet for problemer, som også en stor motivator – men først og fremmest motiveres du af udfordringens omfang.
Rollen giver en meget interessant og udfordrende mulighed for at blive en væsentlig del af en robust og succesfuld, international og markedsledende virksomhed inden for semiautomatisk udstyr til lufthavnsindustrien. For den rette person er dette en fantastisk mulighed for også at hjælpe Power Stow A/S med at blive anerkendt i robotlufthavnsindustrien.
Virksomheden tilbyder digVi tilbyder dig til gengæld en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og kort beslutningsproces. Vi arbejder med en flad organisationsstruktur, som sikrer, at vi kender hinanden og virksomhedens mål og værdier. Du får dygtige kollegaer, en god teamånd og fokus på den enkelte medarbejders trivsel. Personalegoder som sundhedsforsikring, frokostordning og diverse sociale arrangementer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Ansøgning og kontaktEr du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Stillingen kan derfor potentielt blive besat før ansøgningsfristens udløb – vi venter dog gerne på den rigtige kandidat. BEMÆRK: Vi kan desværre ikke håndtere ansøgninger sendt pr. alm. mail. Skulle du have spørgsmål til stillingen kan du kontakte Dorthe Majbrit Bonnicksen fra DeZignated ApS på telefon +45 2715 4303, som varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Power Stow A/S. Vi ser frem til at høre fra dig.