Teknisk indkøber – Varimixer A/S - Brøndby

Brænder du for teknisk indkøb og kan du læse en tegning? Har du en uddannelse inden for SCM og/eller solid indkøbserfaring, som gør dig i stand til at varetage teknisk indkøb af handelsvarer og projektindkøb? Vi sourcer globalt men primært fra Baltikum, Kina og Danmark. Har du solid erfaring med udbuds- og indkøbsprocesser samt at lede og gennemføre kontrakt forhandlinger? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Om Varimixer A/S - STRONG AS A BEAR  
Varimixer A/S blev stiftet i 1915, og er i dag vokset til en verdensomspændende leverandør af planetrøremaskiner. Navnet Varimixer kendes i selv de fjerneste egne af verden, og er forbundet med robusthed, stabilitet og innovation. Virksomheden er i dag blandt de førende indenfor sit felt, og kendt som en pålidelig og serviceminded leverandør af højkvalitetsprodukter produceret i Danmark. Varimixer A/S har egen produktion på adressen i Brøndby, og har 45 ansatte i Danmark. Varimixer A/S er ejet af amerikanske Middelby. Du kan læse mere om os her https://varimixer.com/

Rollen
Som vores eneste indkøber vil du få hovedansvaret for alle vores indkøbsopgaver hvor du skal udvikle og videreføre et godt samarbejde med vores leverandører og industri kunder. Du får ansvaret fra mindre til større indkøbsopgaver, alle af teknisk karakter. Vi er på et stadie hvor vi gerne vil løfte vores indkøbsfunktion til next level, og dermed også få kigget ind i alle vores processer, håndteringer, standarder, data og workflows. Vi ser gerne, at du kommer med et udviklings mindset så vi bliver professionelt skubbet i den retning og dermed sikre en effektiv og meget datadreven indkøbsfunktion – således, at vores aftalegrundlag og samarbejde med leverandører matcher forventninger og regelsæt. Du får et tæt samarbejde med hele organisationen, herunder teknisk afdeling og vores produktion. Du får direkte reference til vores produktionschef.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder vil omfatte
  • Udarbejde indkøbsstrategi og sikre et godt aftalegrundlag
  • Sikre at leverandørerne er kvalificerede til opgaven – både indenlandske og udenlandske leverandører
  • Forhandling af priser og leverandørbetingelser
  • Koordinere og følge op på leverandørforhold
  • Udvikle og vedligeholde et godt samarbejde for at forstå indkøbsopgavens krav og markedsforhold
  • Fremsende forespørgsler til leverandører
  • Evaluere tilbud - forhandle med leverandører
  • Lave daglig MRP-kørsler inden for tildelt område
  • Placere ordrer og håndtere ordrebekræftelser
  • Arrangere transport i samarbejde med logistik afdeling
  • Proaktiv håndtering ordrer og rykkerlister, og rykke leverandører for leveringer
  • Håndtere leverandørreklamationer og interne afvigelsesrapporter
  • Optimering af hjemtagelsesomkostninger
  • Source og udvikle leverandør relationer
  • Tage initiativ til og gennemføre rammeaftaler med leverandører
  • Kontinuert opdatering stamdata i ERP-system
  • Deltage i leverandør evaluering
  • Deltage i arbejde omkring tilbud til kunder, herunder arbejde med prislister
  • Deltage i leverandør audits
  • Lageroptimering
Dine faglige og personlige kompetencer – Erfaren indkøber med solid teknisk baggrund  

Vi lægger vægt på, at du har minimum 5-7 års erfaring i en lignende rolle fra. Det er gennem teamwork, vi er stærke, og det er din vigtigste opgave, at sikre et godt samarbejde og et velfungerende workflow. Herudover ser vi gerne, at du er uddannet inden for indkøb af både handelsvarer (primært el-dele og stålkomponenter) og komponenter der produceres til os efter tegning, her vil din tekniske viden blive sat i spil.
  • Relevant faglig uddannelsesbaggrund
  • Bred forståelse inden for indkøb af handelsvarer
  • Erfaring og kompetence i oprettelse og håndtering af kontrakter
  • Erfaring med nationale/internationale udbuds- og indkøbsprocesser
  • Erfaring i at lede og gennemføre kontrakt forhandlinger
  • Evt. SAP- erfaring inden for indkøb
  • Flydende engelsk og dansk, skriftligt og mundtligt
  • God kommerciel forståelse
  • Du er ærlig, direkte og har gennemslagskraft til at skabe forandring gennem din approach  
  • Du er god til at skabe relationer med fokus på et tæt samarbejde 
  • Du er god til at spotte forbedringsområder og implementere forbedringer - og du leverer arbejde af høj kvalitet under stramme deadlines.
Hos Varmixer får du mange dygtige kollegaer. Vi lægger stor vægt på et tæt samarbejde, så vi altid kan tilbyde kunderne en optimal og kvalitetsbetonet service. Vi udmærker os med vores engagement, ansvarlighed og stærke kompetencer. Du tilbydes løbende efteruddannelse og træning, så du hele tiden er fagligt skarp. Vi ser gerne at du bliver den stærke produkttekniske indkøbsressource. 
Du får et spændende og udfordrende job i en dynamisk virksomhed. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling, ligesom du vil have mulighed for at præge den fortsatte udvikling af Indkøbsfunktionen. Du får løn i henhold til kvalifikationer, en pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi har en lang historik og en unik kultur, som alle ansatte i Varimixer A/S har andel i.

Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Stillingen kan derfor potentielt blive besat før ansøgningsfristens udløb – vi venter dog gerne på den rigtige kandidat. BEMÆRK: Vi kan desværre ikke håndtere ansøgninger sendt pr. alm. mail. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Dorthe Majbrit Bonnicksen fra DeZignated ApS på telefon +45 27154303, som varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Varimixer A/S.
 
 


Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Dorthe Majbrit Bonnicksen +45 27154303
DeZignated ApS
info@dezignated.dk
+45 2715 4303
New Corporate Community, Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S
CVR 40652663

DeZignated ApS Persondatapolitik